Chassisrammer
Holdbar, nittet stålkonstruktion. En solid rygrad til enhver anvendelse.
Scania-rammer har ekstremt høj strukturel integritet og høje deformationsgrænser. I kraft af omhyggelig afprøvning og årtiers erfaring har vi udviklet et udvalg af stabile og holdbare rammer til laster af alle størrelser og lastbiler af alle højder og mål.
Scanias rammer er behandlet med en unik pulverlakeringsteknologi, der beskytter optimalt imod rust. Efter sandblæsning og grundlakering påføres rammen et pulver, som efterfølgende smeltes og skaber en stort set uigennemtrængelig belægning. Denne teknik sikrer dit køretøj en lang levetid selv under de vanskeligste kørselsforhold.
Scanias rammer fås i ekstra lave, lave, normale og høje versioner afhængigt af kravene til lastmængde og frihøjde.
Standardrammer dækker stort set alle trafikanvendelser op til de maksimalt tilladte totalvægte.
Svære rammer er bygget til krævende betingelser på faste underlag og i terrænet og til køretøjer, der kører med totalvægte over de normale grænser.
Ekstra svære rammer er egnet til de mest ekstreme forhold på faste underlag og i terræn og til ekstremt høje totalvægte.


