Alternative brændstoffer

Transportsektoren skal tackle en dobbelt udfordring – de skal på samme tid bryde afhængigheden af olie og reducere de stigende CO<sub>2</sub>-udledninger.

Scania har taget denne udfordring op ved at producere kommercielle biobrændstofløsninger i over 20 år, og vi udvikler og tester aktivt fremtidens teknologi.

Biobrændstoffer er en del af den naturlige kulstofcyklus

Biobrændstoffer er en del af den naturlige kulstofcyklus, og de bidrager ikke til en nettoforøgelse af CO2-indholdet i atmosfæren. Fossile brændstoffer frigiver kulstof fra fossile lagre og forøger CO2-niveauerne. Brugen af biobrændstof hjælper således med til at reducere CO2-emissionerne, specielt inden for tung transport, hvor det ikke er let at elektrificere.

Der er kun tre biobrændstoffer, som i dag opfylder de vigtige krav om bæredygtighed, kommerciel tilgængelighed og produktion i større mængder – bioethanol, biodiesel og biogas. Andre interessante biobrændstoffer vil ikke være kommercielt tilgængelige inden for en overskuelig tid.

Scanias biobrændstofprogram

Scanias unikke biobrændstofprogram dækker alle tre vigtige biobrændstoffer og tilbyder løsninger, der sikrer den bedste driftsøkonomi og den mest omkostningseffektive CO2-reduktion for hver enkelt kunde.

Scania er en stærk fortaler for udviklingen af et ensartet system til certificering af biobrændstoffer ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Et godt eksempel på dette er EU's biobrændstofkriterium.