Alternative brændstoffer

Biodiesel er et flydende fornybart dieselbrændstof, der produceres på basis af esterificeret planteolie.

Biodiesel kan bruges til alle driftstyper og kørselsomfang. Det er let håndterbart, tilgængeligt i kommercielle mængder, og det kan frit blandes med normal diesel. Det er det mest passende biobrændstof til tung transport og langturskørsel.

Biodiesel kan fremstilles ud fra forskellige kilder

Biodiesel, der også kaldes FAME (fedtsyremetylester), kan fremstilles ud fra forskellige kilder, f.eks. rapsfrø, jatropha og affaldsmadolie, der alle har forskellige kvalitetsaspekter. I EU er rapsfrø den største kilde.

Emissioner og ydeevne påvirkes ubetydeligt. Når de kortere serviceintervaller overholdes, tillader Scania anvendelse af op til 100% FAME-brændstof i nogle af vores motorer. Driften skal altid ske i samarbejde med en Scania-forhandler.

Fremragende forbrændingsegenskaber

Biodiesel kan også produceres syntetisk med fremragende forbrændingsegenskaber, men denne type er ikke tilgængelige i kommercielle mængder endnu.

Syntetisk diesel produceret fra biomasse (BTL, biomass-to-liquid) har et stort potentiale som et alternativt brændstof. Det giver fremragende muligheder for en ren forbrænding, da det er velegnet til højeffektive dieselmotorer, og det kan frit blandes med almindelig diesel. Det kan produceres fra forskellige råmaterialer, herunder biomasse, affald og fossil naturgas.