Teknologi
Ægte bæredygtig transport er vores vision. Og gennem fortsat forskning og udvikling af ny teknologi og vedvarende brændstoffer, stræber vi efter at gøre denne vision til virkelighed.
Bæredygtig, effektiv transport
På baggrund af, at godstransporten ventes at vokse med 50 procent i løbet af de næste tyve år, har EU sat som mål, at der skal være sket en reduktion på 20 procent af emissionerne i år 2020. Men Scania har hævet overliggeren endnu mere. For at yde et reelt bidrag til bæredygtighed er det Scanias vision, at kuldioxidemissionerne pr. transporteret ton kan reduceres med 50 procent i løbet af denne periode.
Hvordan kan dette opnås? Dette er de vigtigste bidrag:
• Konsekvent forbedrede logistikrutiner ved hjælp af ITS (intelligent transport services).
• Videreudvikling af chaufførkompetencer og chaufførstøtte.
• Kontinuerlig optimering af hvert aspekt i køretøjsteknologien – fra stadig mere effektive drivlinier til aerodynamik.
• Udvikling af hybride løsninger med væsentlige brændstofbesparelser og robust teknologi.
• Revision af lovgivningen for at fremme brugen af længere køretøjskombinationer, der kan laste mere gods.
• Gradvis introduktion af alternativer til konventionelle brændstoffer.
Mere end halvdelen af Scanias forsknings- og udviklingsbudget er dedikeret til raffinering af drivlinieteknologien og forøgelse af bæredygtigheden.
Miljømæssig strategi fra et livscyklusperspektiv
Scanias miljømæssige strategi går langt ud over effektiviteten af Scania-køretøjerne på vejen og ressourceeffektiviteten i vedligeholdelse og reparationer. I hele forløbet fra produktion til resthåndtering stræber vi aktivt efter at minimere den miljømæssige påvirkning.
Ved hjælp af et af de mest effektive produktionssystemer i verden og ved brug af modulkomponenter minimerer Scania spild i enhver form. Der anvendes kun farlige materialer, hvor det er absolut nødvendigt – og håndtering og bortskaffelse kontrolleres nøje. Og til bortskaffelse af udtjente køretøjer leverer Scania detaljerede vejledninger til afmontering og bortskaffelse. Mange dele er udviklet til at blive genbrugt, og de er mærket, så de let kan identificeres.


