Alternative brændstoffer
Scania betragter ethanol som det mest omkostningseffektive vedvarende brændstof, der er til rådighed til kørsel i byerne, da det kan bidrage til et bæredygtigt offentligt transportsystem uden driftsforstyrrelser.
Scania har produceret ethanolbusmotorer i tæt ved 20 år. Motorerne er baseret på dieselforbrænding, der giver en effektivitet, som er op til 40 % højere, end når der anvendes Otto-motorer. Teknologien er moden og anvendelig til intens hverdagskørsel i byerne, som det kan bekræftes af busoperatører i adskillige byer.
Ethanollastbiler til distributions- og renovationskørsel er nu ved at komme på markedet. Scania påtager sig at etablere de kontakter, tilladelser og certifikater, der kræves for at sikre forsyningen af brændstof.


