PRESSEMEDDELELSE
14. september 2009 13:40
Scania indgår global samarbejdsaftale med SAF-Holland
Aftalen giver Scanias kunder mulighed for at få serviceret komplette vogntog med mere end blot reservedele og logistik.
Gennem denne unikke aftale bliver Scanias værksteder verden over autoriserede til at yde professionel service på SAF-aksler.
Aftalen omfatter områder som logistik, garantiforpligtigelser, serviceeftersyn, specialværktøj, knowhow og uddannelse af mekanikere.
- Jeg er overbevist om at aftalen med SAF-Holland medfører at vi kan yde en endnu bedre service til vore kunder. Oppetid og ro i sindet er vigtige parametre for vores kunder. Vores strategi er at fokusere på kundernes produktivitet og hvad der giver dem størst udbytte; Denne aftale er endnu et skridt i den retning siger Anders Gustafsson, senior vicepresident for Service Operations i Scania.
-Vi er meget glade glade for dette nye, strategisk vigtige, samarbejde. Scanias værksteder er en ideel udvidelse af vores globale service-netværk. Vi kan sammen tilbyde vores kunder hurtig, pålidelig omfattende service, supplerer Dr. Reiner Beutel, CEO i SAF-HOLLAND Group.
Supplerende spørgsmål til samarbejdsaftalen kan rettes til Servicemarkedschef Erik Rolvung på tlf.: +45 2551 8029 eller e-mail: erik.rolvung@scania.dk.
SAF Holland omsætter årligt for ca. 800 mio. euro og har ca. 2000 medarbejdere. Selskabet er en af verdens ledende producenter og leverandør af højtklassificerede produktsystemer og komponenter til først og fremmest påhængsvogne og trailere samt til lastvogne og busser. Produktprogrammet omfatter blandt andet aksler, affjedringssystemer, sættevognskoblinger, tilkoblingsanordninger og støtteben.


