PRESSEMEDDELELSE
5. marts 2009 14:51
Rejsegilde på nyt Scania-anlæg i Esbjerg
Scania Danmark A/S kunne i dag fejre rejsegilde til et nyt og moderne Scania-anlæg i Esbjerg.
De vestjyske Scania-kunder kan dermed snart se frem til endnu højere serviceniveau og kvalitetsreparationer, for det nye Scania-anlæg bliver et topmoderne serviceanlæg med sidste nye teknologi og arbejdsgange for effektiv og fleksibel reparation og service på alle typer lastbiler, påhængsvogne og tilhørende transportmateriel.
Scania-anlægget bygges på Måde Industrivej lige for enden af motorvej E20. Med stadig stigende lastbiltrafik på det nærliggende motorvejsnet i kombi-nation med gode til- og frakørselsforhold udgør det en ideel placering i det vestjyske.
Scania Biler A/S får driftsansvaret
Den danske Scania-importør Scania Danmark A/S står som bygherre og ejer af Scania-anlægget, mens den importør-ejede forhandler Scania Biler A/S med p.t. 17 lastbil- og busanlæg rundt omkring i Danmark får det daglige driftsansvar.
Anlægget opføres på en 24.700 m2 stor grund, og det bebyggede areal vil udgøre ca. 2.540 etagemeter. Heraf vil langt hovedparten bestå af værksted og reservedelslager.
Anlægget får i alt 5 gennemgående værkstedsbaner på 32 meters længde, heraf en særlig servicebane med en 28 meter lang smøregrav. Anlægget er dermed fremtidssikret, idet modulvogntog på 25,25 meter og 60 tons total-vægt nemt kan håndteres uden frakobling af påhængs- eller sættevogn.
Ud over traditionelle reparations- og servicebaner for lastbiler kommer Scania Bilers nye serviceanlæg i Esbjerg til at rumme mange special-funktioner under samme tag. Der gælder bl.a. dækservice, hydraulikopgaver, kran- og liftefter-syn, forrudeskift, chassisopretning, akseludmåling, mm.
Fokus på arbejdsmiljø
Samtlige funktioner indrettes med størst mulig fokus på medarbejdernes ar-bejdsmiljø med lyse og venlige omgivelser, skridsikre og opvarmede gulve, moderne udsugnings- og ventilationsanlæg osv. Afhængig af arbejdsopgave anvendes effektive søjle- og sakselifte samt mere traditionelle værkstedsgrave.
Når det nye Scania-anlæg efter planen står klar til efteråret, fraflytter Scania Biler det gamle Scania-anlæg på Energivej i Esbjerg.
Hovedentreprenør på det nye Scania-anlæg er MT Højgaard i Esbjerg.


