PRESSEMEDDELELSE
27. oktober 2009 15:00
Sparer med Scania Academy
Fremsynede vognmænd efteruddanner chauffører før tid:
EU’s krav om obligatorisk efteruddannelse af lastbilchauffører og selvkørende vognmænd trådte i kraft i starten af september. Den danske Scania-organisation har siden dag ét været på banen med kurser, der opfylder alle EU-kravene og lidt til, nemlig Scania Academy, og nogle af de vognmænd, som har haft chauffører på Scanias kursus, eller som selv har været på skolebænken, satser nu på at få deres chauffører hurtigere igennem efteruddannelsen end krævet i uddannelsesbekendtgørelsen.
Østby Transport: reducerer
brændstofforbrug med 13 %
- Vi har allerede konstateret brændstofbesparelser hos de af vores chauffører, som har været på Scania Academy-kursus, siger vognmand Henri Christensen fra Skuldelev. Han er indehaver af Østby Transport med 8 lastbiler, der dels kører eksport og dels kører tung distributionskørsel i Danmark.
- Vi har en chauffør, som før kurset kørte 2,9 km/l, og som nu kører 3,3 km/l – en forbedring på 13 %. Det bekræfter vores holdning om, at viden er nøglen til at drive en god forretning. Derfor sender vi chaufførerne på kursus, så snart det er praktisk muligt, for vi kan jo lige så godt få glæde af besparelserne med det samme, siger Henri Christensen.
Han har 12 chauffører til de 8 lastbiler, hvoraf nogle kører i døgndrift. Når der er brug for det, sætter Henri Christensen sig også bag rattet, så derfor skal han også selv på skolebænken.
- Jeg glæder mig til at deltage i Scania Academy-kurset. Jeg har kun hørt positivt fra de chauffører, der har været afsted, og jeg kan jo også selv blive klogere, fastslår Henri Christensen.
SuperGros a/s: chaufførerne får
en masse ud af undervisningen
Det gælder også kørselschef Brian Jakobsen fra dagligvaregrossisten SuperGros a/s:
- Jeg var selv på et Scania Academy-kursus som en slags forsøgskanin for at se, om Scanias chaufførtræning opfylder vores behov. Mit indtryk er så positivt, at vi foreløbigt har sendt syv chauffører afsted – også selv om nogle af dem ifølge reglerne først skulle på kursus i løbet af et par år, siger Brian Jakobsen.
- Efter kurserne har vi kun fået positive tilbagemeldinger. Chaufførerne siger selv, at de har fået en masse ud af undervisningen i bl.a. ernæring, trafiksikkerhed, køre/hviletid og økonomikørsel. Det er især de engagerede eksperter og gæstelærere, der får ros for spændende og vedkommende undervisning – som ofte er decideret underholdende, tilføjer Brian Jakobsen. Han styrer SuperGros a/s’ afdeling Øst med knap 30 distributionslastbiler af forskellige mærker.
Martin Bay: Ikke en udgift
men en investering
Hos vognmand Martin Bay i Skævinge står den lovpligtige efteruddannelse af chaufførerne også højt på dagsordnen.
- Jeg er sikker på, at kursusudgifterne hurtigt er tjent ind. Vi har haft fem mand af sted på Scania Academy, og selv om flere af dem faktisk var meget skeptiske til at komme på skolebænken, har de været glade for det, siger Martin Bay, der driver en alsidig vognmandsforretning med pt. 14 lastbiler til entrepre-nørkørsel samt national distribution og international langturskørsel.
Han planlægger at sende yderligere et antal chauffører afsted, for han betragter Scania Academy mere som en investering end som en udgift.
- Jeg kan både se og måle, at chaufførerne går mere op i brændstoføkonomi efter kurset. Det er både sund fornuft for forretningen og for chaufførerne. Jeg sparer penge, og chaufførerne står også bedre ved at have gennemført efteruddannelsen, hvis de en dag skal ud og søge andet arbejde, fastslår Martin Bay.
EU-Efteruddannelsen hos Scania Academy*) gennemføres i øjeblikket hos Scania Danmark i Herlev ved København, men da AMU-reglerne giver mulighed for et økonomisk tilskud til fortæring og overnatning uden for hjemmet, der stort set dækker omkostningerne, har flere jyske og fynske chauffører også deltaget på kurserne.
Scania Academy tilbydes alle chauffører og vognmænd, der er omfattet af kravene til EU-efteruddannelsen. Efteruddannelsen er således ikke forbeholdt Scanias kunder eller chauffører, der kører Scania til daglig.
*) EU-Efteruddannelsen hos Scania Academy afholdes for Scania Danmark A/S af Dansk UddannelsesCenter A/S eller samarbejdspartnere. Kurserne er tilpasset Scanias krav om højeste standard. Det gælder bl.a. udvælgelse og anvendelse af ekspertundervisere samt anvendelse af undervisningsbiler og -materiel med markedets nyeste teknologi.


